VesselFinder

S T A R T
S T A R T

Hvad er historien bag VesselFinder?

Hvad var problemet

For længe, længe siden, for mange århundreder siden – ja, okay, før 2011 – var VesselFinder ikke opfundet. Det er næsten ikke til at tro! Hvis man havde behov for at finde skibe et sted på kloden, var der ikke et oplagt sted at lede, eller man skulle betale horrible summer for ufleksible tjenester. Man kunne enten give det et skud, med de ressourcer man havde til rådighed, eller man kunne give op. Ingen af disse muligheder var særlig gode. Derfor besluttede nogle dedikerede mennesker at der skulle gøres noget.

Fully loaded cargo ship on the ocean

VesselFinder bliver til

Disse mennesker havde en vision om at opnå noget stort. Noget der kunne løse problemet. Og de udrettede noget helt særligt: De udviklede Vesselfinder. Helt fra begyndelsen vidste disse mennesker: at tjenesten skulle være helt i top, at tjenesten skulle yde noget ekstraordinært, som ingen eksisterende tjeneste kunne tilbyde, at den skulle være nem og intuitiv at bruge. Og så skulle den selvfølgelig være troværdig og pålidelig. Intet pres, eller noget…

Hvem står bag tjenesten?

Helt fra start indså menneskerne bag VesselFinder, at der var stor fare for burnout, hvis de prøvede på at udvikle tjenesten på egen hånd. Derfor gjorde de det rigtige. De fortalte andre, som delte deres passion for ekspertise og service, om deres projekt. Inden længe havde de en stor gruppe specialister fra softwareudvikling til maritimt design med om bord. Disse specialister har arbejdet med alle aspekter af VesselFinder.

Hvordan fungerer VesselFinder?

Du har sikkert kigget på VesselFinder og tænkt…måske var din første indskydelse også bare “wow”! Det kan vi virkelig godt forstå, der er meget at se. Når du så er kommet dig over at se alle de fantastiske små cirkler og pile på verdenskortet, dukker der måske et andet spørgsmål op. Spørgsmålet kunne lyde: “Hvordan gør de det”?

Så, hvordan gør vi?

Overraskende nok involverer svaret på dette spørgsmål ikke, at millioner af mennesker svømmer rundt efter skibene og nedskriver lokationer på vandtætte iPads. Det ville være fantastisk, men det kræver rigtig, rigtig mange mennesker. Det handler i bund og grund om smart teknologi. For vores venner er Vesselfinder.com bygget op på AIS (automatiske identifikationssystem). Ja, du er en af vores venner! Et stort netværk af modtagere over hele kloden transmitterer konstant signaler, som VesselFinder-tjenesten afkoder og omdanner til det, du ser på webstedet.

Hvad kan du bruge VesselFinder til?

Se, dette spørgsmål kræver svar så langt som et tov. Et meget, meget langt tov. Men det korte svar er “til stort set alt”. Med tiden har VessselFinder-teamet tilføjet flere og flere ydelser og optioner. Derfor er det nu stedet for alle, der har brug for hurtige og pålidelige oplysninger. Uanset om brugerne gør brug af hjemmesiden, de sociale medier eller en app, er drivkraften at levere den bedste tjeneste.

Sea Dream Yacht Club on the ocean and surrounded by jet skies

Hvilke tjenesteydelser leveres?

Vesselfinder.com holder styr på flere end 100.000 skibe. De kan befinde sig alle steder på kloden, fra det Indiske Ocean til Canadas store søer. Disse positioner opdateres regelmæssigt, hver eneste dag. Du kan se, hvilke havne skibet har anløbet, og detaljerne om dets rejse. Du kan også se, hvor skibet har været, og hvor det er på vej hen, med præcise og nøjagtige kurs- og hastighedsoplysninger.

Kan VesselFinder virkelig tilbyde så meget?

Ja – og der er meget mere! My Fleet facility i VesselFinder Premium giver brugerne mulighed for at tilpasse data fra udvalgte skibe på et splitsekund. Der er flotte farvebilleder af titusindvis af skibe, samt praktiske billeder der viser havnens infrastruktur. Tid er penge i søfartsbranchen, så evnen til at analysere trafiktætheden er afgørende – dette tilbyder VesselFinder ligeledes. For ikke at nævne en omfattende maritim nyhedsservice.

Hvordan bruger man VesselFinder?

Lige som du har lyst til! VesselFinders filosofi er netop ikke at fortælle brugerne, hvad de skal bruge oplysningerne til, men at give dem alle de værktøjer, de har brug for, for selv at afgøre, hvordan de ønsker at bruge dem. Nogle mennesker har brug for at holde nøje øje med nogle få fartøjer, mens andre har brug for et større perspektiv. I mange tilfælde vil brugerne gerne have adgang til tjenesten på farten, og derfor tilbyder VesselFinder nemme og hurtige apps til både iOS og Android.

Fleksible søgemuligheder

Nogle gange er det nemmere at finde et skib, hvis du søger efter dets navn – men ikke altid. Måske har du kun skibets Maritime Mobile Service Identity (MMSI) eller ISO-nummer. Men gæt engang. Det kan du også gøre med VesselFinder. Du kan også kontrollere fartøjets oplysninger for at sikre dig, at du har fundet det rigtige. Flag, tonnage, konstruktionsår, dybdegang, rute, antal knob, antal af besætningsmedlemmer ved navn Hans… okay, måske ikke lige det sidste. Men hey, hvis der er nok efterspørgsel, arbejder de måske på sagen!

Realtidssporing og advarsler

Hold dig opdateret med VesselFinders sporingsfunktion i realtid. Uanset om det er af personlige interesser, maritime forretninger eller sikkerhedsmæssige årsager, kan brugere spore fartøjer i realtid, og se deres nøjagtige placering på kortet. Denne funktion er praktisk for logistikvirksomheder, der overvåger lasten, familier der holder styr på en sømands rejse eller entusiaster, der følger ikoniske skibe. Samt advarsler, så du får besked om specifikke fartøjsbevægelser, så du aldrig går glip af en vigtig opdatering.

Historiske data og rejseanalyse

Dyk ned i fortiden med VesselFinders omfattende historiske data. Denne funktion er en sand guldgrube for forskere, maritime historikere eller enhver, der ønsker flere oplysninger om et fartøjs tidligere rejser. Analyse af ruter, knob, anløbshavne og forskellige tidsrammer. Virksomheder kan bruge disse oplysninger til markedsanalyser eller for at forbedre driftseffektiviteten.

Oplysninger om havne

Få indsigt i den globale havneaktivitet med VesselFinders detaljerede havneinformation. Dette uvurderlige værktøj er afgørende for logistikledere, rederier og maritime entusiaster. Brugere kan få adgang til at ajourførte oplysninger om ankomster og afgange fra havne, anslåede anløb og den aktuelle havnestatus. Denne funktion indeholder også historiske data, som giver indsigt i tendenser for havnetrafikken og sæsonmæssige variationer. Uanset om du planlægger en forsendelse, analyserer markedstrends eller blot er nysgerrig på havnedriften, er VesselFinders havneinformationssektion en omfattende ressource til at forstå dynamikken i den maritime handel og logistik.

Hvem finder VesselFinder interessant?

Det korte svar er: alle! Mange brugere spørg ofte: “Er VesselFinder gratis?” og svaret er ja, da siden tilbyder en lang række vigtige funktioner uden omkostninger, hvilket sikrer fri adgang til dets værdifulde, maritime sporingstjenester. Der er så meget på VesselFinder, at du er næsten sikker på at finde alt, hvad du har brug for fra din skibssporings- og informationstjeneste. For eksempel:

Cruise Ship Seven Seas Mariner in a harbour with some fishing boats in the foreground

Skibsspottere

Vesselfinder.com er en fantastisk ressource for folk, der elsker skibe og havet. Uanset om du holder af at følge gigantiske containerskibe rundt om i verden, holder øje med supertankskibes ruter, mens deres olieleverancer holder verdens industri kørende, eller blot opdager skibe, du aldrig vidste eksisterede, giver VesselFinder dig mulighed for at gå på opdagelse.

Rejsende

Hvis du elsker at rejse rundt i verden, er VesselFinder et oplagt værktøj. Overvejer du at tage på krydstogt? Her kan du se, hvor rejsen vil føre dig hen, og læse om de eksotiske havne skibet anløber. Spekulerer du på, hvad du mon kan se, hvis du sejler ned ad Den Engelske Kanal eller St. Lawrence Seaway? Vessel Finder fortæller dig det.

Skibsejere

VesselFinder er den nemmeste måde at holde øje med dine skibe – og ikke kun dine egne. Du kan med det samme se, om dine konkurrenter har brugt mere effektive ruter eller har anløbet nye havne for at strømline deres ruter. Sammenlign dine skibe i forhold til størrelse, tonnage og alder med andre i din branche. Brug billedbiblioteket for at se, hvordan din flåde ligner eller adskiller sig fra virksomheder i samme branche.

Virksomhedsledere

Du behøver ikke at arbejde i søfartsbranchen, for at VesselFinder kan arbejde for dig. Der transporteres så mange varer ad søvejen, at enhver der handler internationalt, vil drage fordel af at holde styr på dem. Du vil være i stand til at bedømme, hvor lang tid leveringen vil tage, om dine konkurrenter får dem hurtigere, og om du bør overveje at skifte forsendelses- og destinationshavn.

Hvor ellers bruges sammenlignelig teknologi?

Vesselfinder.com er en meget imponerende tjeneste. Det er også noget, der bliver bemærket af flere og flere mennesker i andre brancher over hele verden. Det er derfor ikke overraskende, at der er stor interesse for at bruge lignende teknologi på andre områder. For eksempel:

Flightradar24

Denne fremragende flysporingsside fungerer stort set på samme måde som VesselFinder. Siden har eksisteret siden 2006, og har udviklet sig fra en sjov hobby til en af verdens mest bruge sporingssider. ADS-B (Automatic Detection Surveillance – Broadcast) -teknologien, som hjemmesiden gør brug af, arbejder stort set på samme måde som AIS gør for VesselFinder, hvilket betyder, at den også kan tilbyde en enorm nøjagtighed og pålidelighed. Flightradar24 er så god, at store aktører i luftfartsindustrien bruger den.

Rail radar

Sporingsteknologi kan også være nyttig på land, og Rail radar bruges til jernbanenettet i Storbritannien. Tjenesten giver et fremragende overblik over tog i hele landet. Der er et overskueligt kort, der giver dig et hurtigt overblik over, hvor togene er, og hvilken operatør der driver dem. Bladringen gemmen grænsefladen giver dig øjeblikkelig adgang til oplysninger, herunder en timer til den nøjagtige ankomst ved stationen, samt eventuelle forsinkelser.